Udviklingen af Porsche 912

I 1963 besluttede ledelsen i Porsche at starte udviklingen af en ny fire-cylenderet Porsche model, da man var bekymret for firmaets brand-appel og salg i forbindelse med den betydelige prisstigning på lancering af den seks-cylindret 911. Løsningen blev udviklingen af Porsche 912.  Den fire-cylindrede 912’er blev oprindeligt kendt på Zuffenhausen fabrikken med et nul i midten ”902”, men  "902" betegnelse blev aldrig brugt offentligt. (912 som projekt nummer blev brugt efter 1968 i forbindelse med Porsche’s 12 cylindret motor, udviklet til Porsche 917 racerbilen)

I 1963 tildelte Porsche, Dan Schwartz, den senere afdelingschef for udvikling hos Porsche, design og konstruktion projektet med udvikling af en ny vandret fire-cylindret motor til ”902”, med udgangspunkt i komponenter fra den nye 901 seks-cylindret motor (som senere blev lanceret som Porsche 911). 902 motoren skulle producere en højere ydelse end den tidligere 356SC motor, og være mindre bekostelig og kompleks end deres Carrera 2 motor.

En anden mulighed som blev udforsket af Claus von Rücker, var at øge slagvolumen på 356 Type motoren til 1,8 liter, øget brændstofindsprøjtningen samt ændre både ventil og kølesystemer. I betragtning af ydeevne og omkostninger ophørte begge disse design projekter og Porsche valgte i stedet en tredje mulighed – udviklingen af en skræddersyet 1,6 liters type 616 motor til den nye 902 (912) model.

Den nye motor til 912 blev baseret på 356SC’s 1.6l, fire-cylindret fra 1964-1965. Med et lavere kompressionsforhold og nye Solex karburatorer, type 616/36, producerede motoren fem mindre hestekræfter end 616/16, men leverede omkring det samme maksimale drejningsmoment ved 3.500 rpm versus 4.200 rpm for 616/16, hvilket resulterede i en tophastighed på omkring 180 km/t og 0-100 km/t på ca 13 sek.

Med en vægt på kun 968 kg (ca 250 pund mindre en 911’eren) mente mange at Porsche 912’erens køreegenskaber var overlegen pga den bedre vægtfordeling, håndtering og rækkevidde.

Produktions-opstart

Da produktionen af 356-modellen blev udfaset i 1965, startede den officielle produktionen af Porsche 912 coupe (april 1965), på samme platform, design og karosseri som 911.

I september 1965 blev Porsche 912 introduceret på det amerikanske marked som et billigere alternativ til 911. 912 blev prissat til  $4.700; dens næsten identisk søster, 911, kostede $6.500 dollars. Prisforskellen blev opnået med den fire-cylindret motor, forsimplet interiør hvor plast blev anvendt i stedet for 911’s træ. I de tidlige 912’ere var der kun tre målere i instrumentpanelet i stedet for 911’s fem. I 1967 ændrede dette sig og 912 fik de fem målere i instrumentpanelet.

Porsche 912 produktion

Et attraktivt design, styling, performance, kvalitet, konstruktion, pålidelighed og pris gjorde Porsche 912 til et meget attraktivt køb for både nye og gamle kunder. Ved udgangen af 1965 var produktionen af 912 (6.401) næsten dobbelt så stor som produktionen af 911 (3.390). Da de amerikanske kunder fik chancen for at købe 912, opkøbte de ivrigt næsten halvdelen af den samlede produktion.

I årene 1965 til 1969 producerede Porsche næsten 30.000 stk 912 coupe og omkring 2.500 912 Targa.

Type 912 blev også lavet i en særlig version til det tyske autobahn politi. Bil nr. 100.000 var en 912 Targa produceret til politiet i Baden-Württemberg. I April 1967 i udgaven af Porsche fabrikkens ’Christophorus Magazine’ står: ”Den 21. december 1966 fejrede Porsche et særlig stolt jubilæum. Bil nr. 100.000, en Porsche, 912 Targa er udstyret og leveret til det til tyske autobahn politi"

Porsche besluttede at stoppe produktionen efter 1969 model året, da en en fortsættelse af produktion ikke ville være levedygtig på grund af både interne og eksterne faktorer. Sidste Porsche 912 blev produceret i juli 1969, samme år hvor den efterfragtede Long Wheel Base (LWB) version af 912 blev produceret.